Forebyggelse af vold mod kvinder og børn

Feministisk Selvforsvars historie – 1974-?

Spirerne til Feministisk Selvforsvar finder man tilbage i 1974, da kvindebevægelsen i Danmark begyndte at politisere pornografi og vold mod kvinder. Samme år fandt fem kvinder med forskellige forudsætninger sammen. Den ene kvinde havde et sort bælte i karate og brunt i judo, én var fysioterapeut, én forskede i kvindens rolle i idræt og samfund, én var traditionel selvforsvarslærer, og én var kropsbevidstheds og gymnastiklærer. De dannede en gruppe med det formål at udvikle en ny form for selvforsvar, der skulle tage udgangspunkt i kvinders livssituation og behov og lægge vægten på at forebygge vold. De kaldte projektet Feministisk Selvforsvar for at markere, at denne selvforsvarsform byggede på kvindebevægelsens teorier og metoder. Der var ikke tale om et færdigt produkt, men om en teori og praksis i konstant udvikling. Feministisk Selvforsvar fik sin naturlige basis i de kvindehuse, som kvindebevægelsen etablerede: fra 1976 i Prinsessegade, 1979 i Gothersgade og 1981 Dannerhuset. De allerførste kurser startede i 1975 i beskedne lokaler i en baggård på Vesterbro med den herboende amerikaner Patricia Baker som underviser. Efter gennemførelsen af en 3 år lang uddannelse, som Patricia havde udviklet for kommende Feministisk Selvforsvars lærere, kom Chris Poole til som lære i 1979. Selvom Feministisk Selvforsvar var udelukket fra alle tilskudsmuligheder under fritidsloven og måtte undervise under vanskelige betingelser (lokalerne var for små og uden omklædningsrum eller badefaciliteter), var der stor tilstrømning til kurserne, og Feministisk Selvforsvar havde ofte op til et par hundrede kvinder på venteliste. Rygterne om kurserne spredte sig, og snart underviste især Patricia Baker over hele landet.

Mange slags kurser og andre tilbud

I begyndelsen var deltagerne mest voksne kvinder, som gik til undervisning en gang om ugen, en sæson ad gangen. Men efterhånden udviklede Feministisk Selvforsvar specialkurser for piger fra 8-14 år, teenagere, kvinder over 40, voldsramte og forskellige faggrupper, fx medarbejdere fra social- og sundhedsvæsen, der ville forebygge trusler og vold på arbejdet. Der blev afholdt weekendkurser, længerevarende kurser på højskoler, herunder Kvindehøjskolen, intensive sommerkurser og kurser udelukkende om de psykiske aspekter. Allerede i 1978 udkom den første bog ”Feministisk Selvforsvar”, skrevet af Patricia Baker, udgivet på forlaget Demos. Denne bog beskæftigede sig mest med de fysiske afstandsskabende- og frigørelsesteknikker, som kursisterne blev undervist i. Igennem årene blev den psykiske side af undervisningen, som er unik for Feministisk Selvforsvar, konstant udviklet og fik mere og mere plads. I årene 1985-92 tilbød Feministisk Selvforsvar også individuel terapi for kvinder, der havde været udsat for vold eller var angste for at blive det. 10-15% af kursisterne var tidligere voldsofre.

Kampen for tilskudsberettigelse under fritidsloven

På trods af det store behov og den store interesse for undervisning i Feministisk Selvforsvar, blev vi nægtet godkendelse af undervisningsformen som tilskudsberettiget under fritidsloven. Det betød, at det var vanskeligt at finde egnede lokaler og få et ordentligt økonomisk grundlag, så vi kunne tilbyde kurserne til en rimelig pris. Vi to lærere måtte selv ordne al administration og markedsføring gratis og fik kun løn for de timer, vi underviste. På de betingelser viste det sig at være umuligt at uddanne flere Feministisk Selvforsvars lærere. Foreningen for selvforsvar for kvinder, som Feministisk Selvforsvar grundlagde, kæmpede i mange år med Undervisningsministeriet om anerkendelse. I 1984 overrakte foreningen daværende undervisningsminister Bertel Haarder 11.148 underskrifter, der krævede selvforsvar for kvinder under fritidsloven. Ministeriets argumenter imod anerkendelsen var, at undervisningsministeriet ikke ville støtte konkurrencesport. Vi forklarede ministeren, at Feministisk Selvforsvar ikke var en konkurrencesport, men en nødvendig træning af kvinder, der ønskede at lære at forebygge vold og forsvare deres eget liv. Men dengang tog politikerne ikke vold mod kvinder alvorligt. I årene 1986-87 lavede Feministisk Selvforsvar et stort projekt, ”Kvinders Ressourcer” med midler fra Undervisningsministeriets udviklingscenter. Her dokumenteredes forskellen mellem Feministisk Selvforsvar og diverse kampsportsgrene. Derudover skitserede projektet indholdet af en læreruddannelse. Til trods for vores mangeårige indsats opnåede vi aldrig at blive anerkendt under fritidsloven.

Andre aktiviteter

Feministisk Selvforsvar var med og lagde mange frivillige kræfter i besættelse, fundraising, istandsættelse og udvikling af Dannerhuset i København og dets krisecenter. Efter en omfattende ombygning fik Feministisk Selvforsvar 1981 undervisnings- og kontorlokaler på 3. sal. I mange år bestod krisecentret i Danner af 4 grupper: Feministisk Selvforsvar, Joan-Søstrene, Dannergruppen og Rådgivningsgruppen. Arbejdet strakte sig fra forebyggelse af og bevidstgørelse om vold mod kvinder til støtte, vejledning og overnatningsfaciliteter til voldsramte kvinder og deres børn. Flere kursusdeltagere ønskede at arbejde politisk udadvendt med forebyggelse af vold mod kvinder og kampen om at komme ind under fritidsloven . Derfor blev der dannet et par grupper omkring Feministisk Selvforsvar, der arbejdede bredt med vold mod kvinder. En af disse undergrupper blev dannet på et intensivt sommerkursus i 1981 med deltagere fra hele landet. Den kaldte sig ”Stærke Sager”. Gruppen holdt oplæg rundt om i landet, lavede radio- og fjernsynsudsendelser og skrev avisartikler om kvinders muligheder for at forebygge vold. Ud over gruppernes eget politiske udadvendte arbejde samarbejdede Feministisk Selvforsvar med de øvrige grupper i Danner om støttefester, aktioner og demonstrationer, f. eks. den store ”Nej til vold mod kvinder” demonstration i København i 1980 med mange hundrede deltagere. Til den demonstration skrev komponisten og keyboardspiller Pia Rasmussen sangen ”Tag Natten Tilbage!”, inspireret af Feministisk Selvforsvars arbejde. Sangen er blevet spillet og sunget i mange sammenhænge lige siden. Også andre tekster og musik blev skabt direkte til Feministisk Selvforsvar, bl.a. i forbindelse med en udsendelse i Danmarks Radio 1985. En teatergruppe med tilknytning til Feministisk Selvforsvar optrådte ved flere støttearrangementer.

KVINFORCE

I slutningen af 1980’erne følte gruppen ikke længere, at navnet Feministisk Selvforsvar var dækkende for de omfattende kursustilbud og andre aktiviteter, vi havde i gang. Alle disse aktiviteter beskæftigede sig med forebyggelse af vold mod børn og kvinder, og vi tog derfor navneforandring til KVINFORCE – Center for børns og kvinders forebyggelse af vold. Vi fik logo, brochurer, postkort og T-shirts fremstillet, men centrets navn nåede aldrig at fæstne sig i befolkningens bevidsthed. Gruppen omkring KVINFORCE blev opløst omkring 1995. Der er mange årsager til, at KVINFORCE ikke fortsatte. Den forgæves kamp for at komme ind under fritidsloven havde drænet gruppen for kræfter, og flere forsøg på at sætte en Feministisk Selvforsvars læreruddannelse i gang måtte opgives.

Det havde stor betydning at Patricia Baker, grundlæggeren af Feministisk Selvforsvar og en stor inspirator og underviser gennem alle årene, døde af kræft i 1993. Chris Poole forsøgte at køre undervisningen videre, men magtede ikke frivilligt og ene kvinde at fortsætte det omfattende kursusadministrationsarbejde. En æra var slut og havde efterladt sig tydelige fodaftryk, ikke mindst hos de mange tusinder af kvinder og børn som havde modtaget undervisning.

Fra 1990'erne til i dag

Igennem årene havde Feministisk Selvforsvar samlet et stort bibliotek af litteratur fra hele verden og et arkiv med artikler og interviews med kursus deltagere. Dette arkiv rådede Chris Poole nu over. Efter en pause på et par år, hvor Chris Poole helligede sig sin anden profession som professionel musiker, begyndte hun at skrive en bog, som var tænkt som en opsamling af Feministisk Selvforsvars undervisnings materiale og erfaringer fra kursusdeltagere. Bogen ”Undgå vold og voldtægt – håndbog for kvinder i psykisk selvforsvar” udkom i 2002 og er blevet genoptrykt flere gange.

Behovet for at undervise i kvinders muligheder for at forebygge vold var ikke blevet mindre med årene. Derfor begyndte Chris Poole at udvikle nye kursusforløb med udgangspunkt i Feministisk Selvforsvars psykiske teknikker.

I 2004 udviklede hun ”Glad, Tryg og Fri -kurser” for piger fra 10 års alderen og opefter. To år senere udgav hun ”Overgreb - -nej tak! Brugshæfte til forældre, pædagoger og lærere om forebyggelse af seksuelle overgreb mod børn”.

I 2011 valgte Chris Poole at oprette Voldsforebyggelse i praksis og omformede Feministisk Selvforsvars hjemmeside til en historisk hjemmeside. Chris Poole arbejder i dag med forebyggelse af vold, både som kursus- og foredragsholder, konsulent, projektpartner, rådgiver og politisk debattør. Hun samarbejder med mange organisationer fx fagforeninger og Det Kriminalpræventive Råd og er medlem af Det Nationale Voldsobservatorium - en ekspertgruppe under Kvinderådet.

Vi må styrke arbejdet med forebyggelse

I alle årene kæmpede Feministisk Selvforsvar for at formidle betydningen af at forebygge, at kvinder bliver ofre for vold. Men opmærksomheden i offentligheden har mest været rettet mod at hjælpe og helbrede, efter at skaden var sket. Det har været svært at mobilisere den samme opmærksomhed og ressourcer, når det gælder det forebyggende arbejde. Men heldigvis er der siden begyndelsen af 1990’erne sket en positiv udvikling i prioriteringen af den forebyggende indsats. Og det må vi alle sammen arbejde henne i mod fortsætter.